23948sdkhjf

Lave julepriser skal lokke kunder i Netto

Netto lægger fra land med juletilbudsavis: 7,95 kr. på Lurpak og 8,95 per halvkilo flæskesteg.

Flæskesteg, and, rigeligt med smør, juletræ og hygge er en fast del af danskernes juletraditioner. For dagligvarekæderne er meget lave tilbudspriser på de mest populære julevarer som blandt andet smør og flæskesteg efterhånden også blevet en fast del af julehandlen for at trække kunderne i butikkerne.

For to uger siden lancerede Salling Group 'julebaskere' i Føtex og Bilka med 24 udvalgte varer til 2019-priser, og i den kommende tilbudsavis fra Netto får du alt til julen til Netto-pris.

Braw Bakir, direktør for Netto, skriver på LinkedIn, at der er investeret stort i smør, steg, rugbrød og meget andet, og han ser frem til en vigtig weekend.

- Et fantastisk team har sammensat en eminent avis med stort alt det, der hører sig hjemme til de næste ugers julesammenkomster, og kollegaerne i butikkerne står klar til at tage hul på en årets travleste, men bedste arbejdsdage. Mon ikk’ den kommende weekend bliver årets hidtil bedste i Netto-land?

Med en pakke Lurpak-smør til 7,95 kr. og flæskesteg til 8,95 kr. pr. halvkilo, ryger varerne ud af køledisken til under indkøbsprisen.

Fokus på pris

Da CEO i Salling Group, Anders Hagh, for to uger siden lancerede julebaskerne var det med budskabet om at skabe tryghed for kunderne med skarpe priser på de meste populære julevarer.

- Pris er stadig den største bekymring for vores kunder. Vi fortsætter kampen for de lave priser og fortsætter dialogen med leverandørerne om, at priserne skal ned, så danskerne kan være trygge, når de handler hos os, sagde han.

Anders Hagh talte også ind i diskursen om de høje priser for fødevarer og Salling Groups fokus siden september sidste år på at sænke priserne for forbrugerne. Et tiltag, han mener, ikke blev bakket op af leverandørerne, men alene betalt af Salling Groups egen lomme.

Salling Groups ”Priskrig” på 100 udvalgte varer førte til prisfald på 18 pct. på varerne i ugerne fra priskrigen blev annonceret i september 2023 og frem mod julen 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047